Daniels værelse havde skrå væge med cremehvidt savsmuldstapet. Gulvet var ofte dækket af bøger, CD’er og vinyler. To hjemmebyggede højtalere i hvert deres hjørne. En søjle af nøje udvalgte hi-fi-komponenter i midten. De populære drenge på skolen spillede basketball og hørte hiphop. Vi læste bøger, diskuterede filosofi og lyttede til alt andet en hiphop.
Asger og jeg er alene tilbage på Joanna. Vi har lige sagt farvel til Miquel, som er på vej til lufthavnen i en taxi sammen med Anne. Han skal hjem med det samme Norwegian-fly, som om lidt lander med Jonas, Peter, Ebbe og Luna ombord. De mange strandbarer i Ormos Varkiza leverer et kakofonisk soundtrack, mens vi sætter vores indkøbte proviant på plads. Rihanna blandet med Frank Sinatra og græsk folkemusik. Anne vender tilbage med Jonas og co. og vi spiser gyros på strandpromenaden. Da vi sejler tilbage til Joanna i Vildsvinet omkring midnat, har volumenknappen på de mange strandklubber fået et ekstra nøk op og det kakofoniske soundtrack bliver nu suppleret af både tryklufthorn og lyskastere.
Efter en forstyrret nats søvn sejler vi i frisk vind en lille tur mod sydøst til Poseidons tempel ved Ak. Sounio. Det var her Kong Aigeus ifølge myten kastede sig i døden og gav det Ægæiske hav dets navn. Hans søn Theseus var draget ud for at dræbe den frygtede minotaurus på Kreta. De havde aftalt at hans skib skulle vende hjem med hvide sejl, hvis misionen var en success, og med sorte sejl, i det tilfælde at Theseus skulle dø. Det lykkedes Theseus at dræbe minotaurus, men i sin glædesrus glemte han at sætte de hvide sejl.
Den rolige aftenhimmels orangeblå horizont brydes af en sort mortoryatch, der langsomt nærmer sig. Jeg kan se på vores AIS, at den hedder Ability og sejler under maltesisk flag. Den kaster anker lige bag os. Fire hvide LED-lyssøjler bliver tændt på dækket sammen med de obligatoriske blå undervandslamper. En monoton four-to-the-floor-baseline hakker den stille aften i stykker. Vi tænker at de sikkert slukker musikken ved midnatstid og kryber trætte til køjs. Klokken er to og bassen banker stadig mod Joannas skrog. Anne finder Asgers 2.000 lumens kraftige dykkerlygte frem. Hun sender en anklagende lysstråle mod vores højlydte naboer. En person på dækket bevæger sig og skruer lidt ned for musikken. Overrasket over lyssværdets effekt sender Anne endnu en stråle mod den sorte skibsside. To minutter senere forstummer det dunkede beat. Ability letter anker og forsvinder tavs og mørklagt ud i natten.
Efter en halv nats søvn sejler vi sydover til Kea. Vores trofaste Rocna-anker griber resolut fast i Ormos Koundouros’ sandbund. I Rod & Lucinda Heikells uundværlige cruising-guide kan vi læse, at Manos’ taverna i af bunden bugten er et sted, som både kan servere et godt måltid og levere proviant. Vi skal nok overveje at købe en nyere udgave guiden. Manos’ taverna er ikke at finde. I stedet er det meste af stranden beplantet med parasoller og bagved er et moderne resort kaldet Koundouros Beach & Villas skudt op.
Asger, Peter, Ebbe og Jonas tager på undervandsjagt og fanger papegøjefisk og en ottearmet blæksprutte.
Det var ikke var muligt at proviantere hos det toplækre resort, der har erstattet Manos, og bortset fra friskfanget seafood er vi ved at mangle både vådt og tørt. Derfor gør vi stop i Merichas havn på Kithnos. I tre små familedrevne supermarkeder finder vi de fleste ting på vores indkøbliste, og sejler derefter to sømil nordpå til Ormos Apokrousi.
I den gyldne eftermiddagssol ruller en støvende slange af biler ned af den stejle bjergvej. De lokale indfinder sig langsomt i skyggen under tamarisk-træerne på stranden. Da aftenmørket falder på, bevæger det nu lysende væsen sig tilbage hvorfra det kom. Da vi skal til at krybe til køjs triller et sæt lysende øjne ned på strandpromenaden. Et tordnede breakbeat med græsk rap erobrer kortvarigt natten. Fem soundbites i samme rille følger. Derefter tavshed. En bil starter og bevæger sig langsomt væk henover bjergsiden.
Den friske Meltemi skubber os ned langs Kithnos vestkyst. En hård kap-vind møder os på østsiden og vi kæmper os med et enkelt bade-og hvilestop op til Ormos Agios Stefanos på østsiden af Kithnos. Det er ikke meget plads til at ligge for svaj, så vi trækker to liner i land og fortøjer dem til to træer på stranden. Næste morgen passerer en ældre kvinde i grøn bikinni forbi inde på stranden. Hun træder demonstrativt på vores fortøjningsliner, kigger vredt ud på os og råber noget på græsk, som ikke lyder som et kompliment. Hun prøver at binde de pælestik vi har bundet om træerne op, men opgiver arrigt sit ærinde, da hun konstaterer, at begge liner er spændt hårdt op af den friske vind. Jonas svømmer ind og forsøger tale med hende, men bliver mødt med en svada af uforsonende græske gloser. Andre lokale kommer til og forsøger forgæves at berolige kvinden i den grønne bikinni. Vi løsner vores fortøjninger og lægger os længere ud i bugten.
Den ellers vedholdende Meltemi holder hviledag. Vi går østover for motor mod Siros. Jonas og ungerne får sig en forfriskende træktur i en line efter båden. Joannas stævn spejler sig i Kong Aigeus azurblå hav.
Daniels værelse havde skrå væge med cremehvidt savsmuldstapet. En dag fandt jeg Miles Davis’ skelsættende album fra 1959 på gulvet. Det har jeg lyttet til mange gange siden.