Ahh! Et godt blæsevejr fra nord har klaret luften, så bjergene står knivskarpt rundt om dalen bag Mytikas. Efter 10 dage med hedebølge er temperaturen tilbage på de mere normale 30-33 grader og min hjerne føles lettere end længe på trods af den hjemmebrændte Tsipouro, vi sluttede middagen af med i går. Vi ligger for anker ud for Ionion Camping og det var her vi spiste godt og billigt i går aftes.
Når man går gennem porten til campingpladsen, træder man ind i en anden verden. Mellem skyggefulde træer, frodige slyngplanter og en overflod af blomsterkrukker, har fastliggercampisterne slået rødder under simple halvtag. Den dybe skygge gemmer både campingvognene og de udendørs dagligstuer, hvor tiden synes at være gået i stå i de gamle møbler med billedrørsfjernsynet flimrende i baggrunden.
Vi var helt klart for tidligt på den, da vi lidt tøvende gik ind på campingpladsens ret tomme taverna omkring klokken halv ni. »For eating?« spurgte jeg, lidt klodset. »Yes, yes, welcome. We will light the grill in 30 minutes.« En ældre mand, der så nordeuropæisk ud, gik lidt hvileløst rundt, satte sig ind i mellem, rejste sig igen, plantede en krukke til med basilikum, vekslede et par græske gloser med ejerne, der sad ved et bord med deres frappé.
Senere, da vi havde fået serveret vores lækre forretter, kom nogle få andre ud fra deres skyggefulde huler og satte sig ved hver deres bord. Nogle få ord blev udvekslet på kryds og tværs af tavernaen, men det virkede ikke som om, der var meget nyt at tale om. En flok unge piger i deres pæneste tøj gik ud ad porten mod verden udenfor. Smådrengene løb efter, men kom hurtigt tilbage. En mand ankom til tavernaen og købte en øl til den hvileløse nordeuropæer, som livede op og lod snakken gå. Intet kunne afsløre om kalenderen skrev 1983, 2003 eller 2023 på Ionion Camping.