Velkommen ombord

En støvet grusvej snor sig dovent gennem dalen. De omkringliggende bjerge er sparsomt beklædt med lav, afsveden vegetation og hårdføre buske, der klamrer sig fast i det tørre underlag. Vejen ender brat ved en lille stenstrand, hvor en strandbar med palmebladstag, skæve parasoller og solblegede liggestole betjener bådturister, klatrere og lokale grækere, der nyder søndagen med familien. Tilbagetrukket fra stranden ligger et lille grønt hus med hvide vinduer. Rundt om huset flyder tilfældigt skrammel: en faldefærdig båd, rustne metalprofiler, husholdningsaffald, plastiskflasker og en sekscylindret rækkemotor. Duften af solbagte urter blander sig med lugten af olie og benzin. En flok høns går rundt og…

Den lune påskesol bestråler Kalymnos lave vegetation af urter og forårsblomster. En lille flok geder tager lystigt for sig af retterne, og den jævne vestenvind bærer deres beroligende klokkeklang ud til os på Joanna. Et lysglimt forvandler sig til en røgsky på bjergkammen. Sekunder senere rammer et hult brag os og ryster alle knoglerne i min krop. De omkringliggende bjergsider reflekterer lyden og serverer et subsonisk diminuendo af tordenrumlen. Nye røgskyer rejser sig, og den efterfølgende serie af drøn flænser den milde vestenvind og kvæler klokkegedernes sagte ringlen. Osen fra storbyens autonome hær af gule taxier, bas-pumpende biler og skrattende scootere…

Daniels værelse havde skrå væge med cremehvidt savsmuldstapet. Gulvet var ofte dækket af bøger, CD’er og vinyler. To hjemmebyggede højtalere i hvert deres hjørne. En søjle af nøje udvalgte hi-fi-komponenter i midten. De populære drenge på skolen spillede basketball og hørte hiphop. Vi læste bøger, diskuterede filosofi og lyttede til alt andet en hiphop. Asger og jeg er alene tilbage på Joanna. Vi har lige sagt farvel til Miquel, som er på vej til lufthavnen i en taxi sammen med Anne. Han skal hjem med det samme Norwegian-fly, som om lidt lander med Jonas, Peter, Ebbe og Luna ombord. De…

Janus klager over ondt i halsen dagen efter behandlingen hos ortopædspecialisten. Han mistænker de toptunede airconditionanlæg i de to andre klinikker, hvor han spenderede en del tid i sit lette sommertøj. Snart følger dog hele coronapakken af hovedpine, ondt i alle led og ufattelig træthed. Miquel er den næste, der bliver ramt, og derpå får jeg også en omgang. Asger går fri, så han er i dykkerhopla, mens Miquel koldsveder i varmen. Ikke sjovt med feber og ondt overalt i 38 grader – og så lidt søsyge oveni. Det er et par hårde døgn for Miquel, mens vi andre bare…

Ortopædspecialistens klinik er langtfra klinisk indrettet. Cremefarvede vægge, tunge gardiner og mørke træmøbler. En støvet ventilator udsender en tør luftstrøm, som får en stak papirer på det store skrivebord til af blafre. Ortopædspecialisten er en lille halvkraftig mand med store hænder. Han trykker hårdt forskellige steder på min opsvulmede blå fod. ”Pain?” spørger han bekræftende på gebrokkent engelsk. ”Yeees” nærmest skriger jeg da han rammer et særligt ømt punkt. Han henter en kanyle og en ampul fra skuffedariet under skrivebordet. Beslutsomt spritter han det ømme område af og stikker kanylen ind. En elektrisk smerte forplanter sig i takt med injektionsvæsken…